Diabetes og psyken – Line Maria Sørup
Line Maria Sørup fik type 2-diabetes, da hun var 34 år.
”Når man har type 2-diabetes, kan man godt nogle gange føle, at man bliver bedømt på sin sygdom i stedet for den person, som man er – og som man også var, før man fik diagnosen.
Det er jo ikke sådan, at du får at vide, hvorfor du har fået type 2-diabetes, når du får din diagnose. Derfor er det rigtig nemt at putte det prædikat på, at du har fået en livsstilssygdom, fordi du ikke passede dit liv godt nok. Og det, synes jeg, er uretfærdigt at tvinge ned over så mange mennesker, som får den sygdom i dag,” siger Line, der i mange år har kæmpet med skyldfølelse og dårlig samvittighed. Siden filmen blev optaget, har Line Maria smidt 10 kg – de gode intentioner har holdt ved! ??
Bliv klogere på diabetes og psyken her: